A5a

Introduktion. Den terapeutiske alliance er kendt som en relativt robust prædiktor for outcome i psykoterapi. Patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse udviser højere tendens til etablering af en ustabil alliance set i forhold til mennesker der ikke har en personlighedsforstyrrelse. Patologien udfordrer det terapeutiske arbejde, og terapien er hyppigere end ved andre lidelser karakteriseret ved mange direkte og indirekte brud i alliancen. Alliancebrud kan have store konsekvenser for progression og udbytte af behandlingen og kan føre til stagnation eller præmaturt drop out. I dette oplæg præsenteres resultater fra to studier, der har undersøgt den implicitte og eksplicitte identifikation, forhandling og reparation af alliancebrud i den terapeutiske interaktion. Metode. Det første studie er et systematisk review, der undersøger associationen mellem nonverbale faktorer og alliancebrud. Det andet studie er et casestudie inkluderende ratings af alliancebrud, hjerterytme data og næranalyse af det terapeutiske samarbejde mellem patient og terapeut under alliancebrud i et mentaliserings baseret behandlingsforløb med en patient diagnosticeret med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse. Resultater. Begge studier peger på, hvordan implicitte nonverbale processer har en central betydning for gensidig emotionsregulering, tillid, tryghed, meningsdannelse og empati under alliancebrud og reparation. Kliniske implikationer. Et mere nuanceret sprog og en mere konkret viden om samspillet mellem implicitte og eksplicitte faktorer under alliancebrud og reparationsprocesser kan på sigt være med til at guide det terapeutiske arbejde vha. undervisning, supervision og potentielt også igennem direkte live-feedback i behandlingskonteksten.